Slaveri og undskyldninger
De sidste par måneder har der været tidvise forlydender i medierne om at beboerne på de tidligere Dansk-Vestindiske Øer er ude efter "reparations" for dengang slavehandelen kørte i forrige århundrede. Officielt skal det forestille at betyde en "undskyldning", men mon ikke det ændrer sig til at de også vil have "erstatning" når først de har undskyldningen?
Fornylig var Shelley Moorhead derfra i Danmark for at føre kampagne for sagen, og MINUT bloggede blandt andet om det - de var ikke så glade for for ideen.
Personligt kan jeg heller ikke se hvorfor vi skal sige undskyld for noget ingen nulevende har haft lod i. Og da slet ikke hvorfor vi skal sige undskyld til folk der overhovedet ingen berøring har haft med slaveriet. Altså med mindre vestinderne kan trylle en hundrede-og-nogle-og-tres-årig frem.
Som folkene fra MINUT har jeg også lidt svært ved at se hvorfor det altid er hvide mennesker der skal sige undskyld. Da Clinton spurgte Ugandas præsident Museveni om han gerne ville have en undskyldning for slaveriet ramte Museveni sømmet på hovedet med sit svar:
"African chiefs were the ones waging war on each other and capturing their own people and selling them," he said.
"If anyone should apologise it should be the African chiefs. We still have those traitors here even today."
En velkommen afveksling fra den flæbende "blame whitey"-attitude det meste af verden har.
Henrik
Fornylig var Shelley Moorhead derfra i Danmark for at føre kampagne for sagen, og MINUT bloggede blandt andet om det - de var ikke så glade for for ideen.
Personligt kan jeg heller ikke se hvorfor vi skal sige undskyld for noget ingen nulevende har haft lod i. Og da slet ikke hvorfor vi skal sige undskyld til folk der overhovedet ingen berøring har haft med slaveriet. Altså med mindre vestinderne kan trylle en hundrede-og-nogle-og-tres-årig frem.
Som folkene fra MINUT har jeg også lidt svært ved at se hvorfor det altid er hvide mennesker der skal sige undskyld. Da Clinton spurgte Ugandas præsident Museveni om han gerne ville have en undskyldning for slaveriet ramte Museveni sømmet på hovedet med sit svar:
"African chiefs were the ones waging war on each other and capturing their own people and selling them," he said.
"If anyone should apologise it should be the African chiefs. We still have those traitors here even today."
En velkommen afveksling fra den flæbende "blame whitey"-attitude det meste af verden har.
Henrik
4 Comments:
Her er det jo så at vi kan være tilfredse med at det trods alt er den regering vi har nu der er ved muffen,tænk hvis det var den forrige regering der skulle have håndteret dette ,det var blevet det helt store apologet show,med efterfølgende økonomisk godtgørelse og mulighed for asyl.
Peter B.
Arh, selv om jeg syntes Nyrup var en nar, så må jeg nu indrømme han en enkelt gang aftvang mig lidt respekt - da han sagde til Færingerne at de kunne rende og hoppe.
Mht Fogh, så er folk så forhippede på at han skal solde overskuddet vi pt har op, men jeg vil nu give ham ret i at det er lidt smartere at få afbetalt statsgælden. Vi skylder 7-800 milliarder bort.
Henrik
Folkene på de dansk vestindiske øer skulle da nærmere takke Danmark.
For helt ærligt er det da noget federe at bo på de Vestindiske øer end i det afrikanske vildnis.
Næja - når der ikke lige er orkan selvfølgelig.
Med hensyn til undertrykkelsen af mennesker, kan jeg ikke forestille mig, at tanken om at undersøge den danske nationalisme i går i første omgang vil blive godt modtaget, jeg tror heller ikke det vil være populært for os at afgøre, hvor nationens historiske metoder til forøgelse og udvidelse har nedsat den nuværende udvikling af andre folkeslag og kulturer. Især i forbindelse med De Dansk Vestindiske Øer, vil det ikke være en nem opgave at fremme fremsættelsen af ændrer, selv hvor og hvornår den kan anses for hensigtsmæssige og nødvendige, men vi er stadig opmuntret af en tale på det tiende møde FN's Menneskerettighedsråd ved det ærede danske udenrigsminister Per Stig Møller, i Genève den tirsdag den 3. marts 2009, hvor han bemærkede, "hvor menneskerettighedskrænkelser sted, vi står klar til at overveje, hvordan situationen er bedst og mest effektivt rettet med dialog og samarbejde som vores foretrukne værktøjer. "I al ydmyghed, er det så udtryk for vilje til beskyttelse og bevarelse af menneskeheden, at når strategisk anvendes i tilfælde af DANSKE Vestindien, vil egner sig til en eksemplarisk dansk model fred, forsoning, og håndtering af slaveri-æra uret.
Under DANSKE Vestindien kolonitiden, der ejes Danmark, besat, og administreres øerne St. Thomas, St. John og St. Croix - den USVI i dag. Mellem år 1673 og 1848 mere end 200.000 afrikanske mænd, kvinder og børn blev fjernet fra danske slave-skibe fra deres fra jord, sprog, kulturer, traditioner, familier, erhverv, institutioner af læring, kostvaner, standarder inden for sundhed, Gud , og åndelighed, og transporteret tværs over Atlanterhavet til DANSKE Vestindien gennem rædsel i midtergangen. Disse mennesker blev tvunget til at leve deres liv som løsøre er omfattet af racistisk politik som de 19 statut 1733 Philip Gardelin Code og bundet til den brutalitet, barske plantage arbejdskraft - uden ledsagende løn. Imidlertid halvdelen af de fordrevne fra Danmark og er bestemt til øernes kyster var ikke så heldige. Mere end 100.000 afrikanere på tragisk vis omkom under forfærdelige rejse over Atlanterhavet.
Un-repareret af salget af DANSKE Antillerne i 1917 til USA, dagens Virgin Islanders er endnu ikke kommet fra det kulturelle, socio-politisk, og socioøkonomiske underudvikling pålagt af de epoker i dansk slaveri og kolonisering. Siden dengang har sat spørgsmålstegn været Moral traktat indgået af de to (2) koloniserer nationer, der var gældende for 1917 overdragelse af De Dansk Vestindiske Øer, og for nylig lovligheden af salg af titlen som Danmark og dets køb af USA er ved at blive udfordret citere krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder og salg af mennesker. I dag er disse spørgsmål fortsat at hindre social fremgang i de ikke selvstyrende, "personlige" amerikansk territorium. Traktaten dokumentet skelner mellem "borgere" som danskere og "indbyggere", som afrikanske efterkommere og viser absolut ingen samråd med denne, eller giver en af de rettigheder og privilegier til efterkommere af slaver afrikanere. Forsømmelse og omgåelse af dette folks umistelige menneskers ret til selvbestemmelse i forbindelse med salget af øerne, og de år, der fulgte minder om slaveri-æraen salg og udnyttelse af afrikanske folk og er en international krænkelse af menneskerettighederne i den værste slags.
Med institutionen for slaveri, der sluttede i den danske koloni i 1848, og i USA i 1863, hvor derefter, uden at deres konsultation, er køb, salg og / eller overdragelse af mere end 100.000 "frie" mennesker retfærdiggøres generationer senere? Som nation er ansvarlig for reparation? Hvem skal bære den stadig dvælende, uundgåelig byrde afkolonisering? Disse spørgsmål og spørgsmål hængende på og i dag fortsætter med at hæmme udviklingen i USVI.
Send en kommentar
<< Home