fredag, september 02, 2005

Mild irritation

Normalt plejer jeg at brokke mig over BBC på grund af den venstredrejede propaganda stationen spytter ud, men denne gang er det simpel dumhed der irriterer mig ved dem. At finde i deres artikel om baggrunden for den islamiske terror-kampagne i Thailand:

"They want Pattani state back," he said, referring to the independent Islamic Sultanate of Pattani that had been part of British Malaya and was then incorporated into Thailand around 100 years ago.

Det siger sig selv at det Britiske Imperium aldriv ville have fundet sig i at et uland som Thailand bare rykkede ind og overtog dele af dens kolonier, og det er da heller ikke tilfældet. Tværtimod var det Storbrittanien der overtog en hel håndfuld af små malayiske sultanater der i århundreder havde været Siamesiske (altså Thailandske) protektorater - nemlig Terengganu, Perak, Kedah og Ulu Perak.

Ja, undskyl, men engang i mellem kommer historikeren i mig op til overfladen.

Henrik