søndag, juli 24, 2005

Gandhi, den gamle nar

"Mahatma" Gandhi bliver normalt berømmet som en fætter der havde noget med ikke-voldelig modstand at gøre, og man får gerne at høre at det var godt. Noget færre mennesker ved er, at han levede i cølibat fra 1905 af. Hvad noget sådant kan føre til kan man bla læse på wikipedia:

In 1940, when invasion of the British Isles by the armed forces of Nazi Germany looked imminent, Gandhi offered the following advice to the British people:

I would like you to lay down the arms you have as being useless for saving you or humanity. You will invite Herr Hitler and Signor Mussolini to take what they want of the countries you call your possessions.... If these gentlemen choose to occupy your homes, you will vacate them. If they do not give you free passage out, you will allow yourselves, man, woman, and child, to be slaughtered, but you will refuse to owe allegiance to them. (Non-Violence in Peace and War)
He also urged Jews and Czechs to commit a mass suicide as an act of non-violent resistance against Nazi occupation. In June 1946 he told his biographer, Louis Fischer:

Hitler killed five million Jews. It is the greatest crime of our time. But the Jews should have offered themselves to the butcher's knife. They should have thrown themselves into the sea from cliffs... that would have been heroism.


Man fortryder næsten at Briterne og deres 2 millioner indiske soldater (det var nemlig kun et mindretal af dem, der gad høre på hans pacifistiske bavl) stod i vejen for at Gandhi kunne have fået et nærmere kendskab til Japanernes dødslejre og -marcher.

Henrik

2 Comments:

Blogger Panteren said...

Jeg tror han havde ladet sig dræbe, han udviste generelt foragt for sin egen sikkerhed. Selv om jeg er dybt, dybt uenig med de fleste af hans synspunkter, kan jeg ikke undgå at have en hvis respekt for ham. Det lykkedes ham trods alt at udvirke en fredelig tilbagetrækning af de britiske tropper fra Indien, noget de fleste ellers ville have forsvoret.
Orwell skrev en glimrende artikel om ham: http://www.orwell.ru/library/reviews/gandhi/english/e_gandhi

MVH
Anders Christensen

9:37 PM  
Blogger Henrik said...

Hej Anders

Grunden til at jeg kalder Gandhi en gammel nar er at han var en ideolog, der ikke forholdt sig til virkeligheden, men kun til hans egne luftkasteller.

Mht din kommentar, hvilken del af det er det briterne helst ville have forsvoret? Tilbagetrækningen eller det at den var fredelig?

Tilbagetrækningen var kommet uanset hvad - indificeringen havde stået på siden 1800-tallet, og dominions-statusen sikrede eventuel uafhængighed. Problemet var at Gandhi mente det skulle være NU!!!!

Havde den indiske befolkning været enig med ham om ikke-volden havde det sådan set været fint nok, men som det var virkede hans kampagner udelukkende som tændsats for vidtspredt vold - hver evig eneste af hans kampagner endte på den måde. "Quit India"-kampagnen i 1942 alene kostede over 1000 menneskeliv.

Der var heller intet som helst fredeligt over den britiske tilbagetrækning. Gandhis insisteren på en stor-indiske nationalisme (direkte invasion af staten Hyderabad, fex), istedet for at lade delstaterne få uafhængighed for sig fremprovokerede en konfrontation mellem alle mulige forskellige mindretal. Hundredtusinder døde af den grund. Samme slags borgerkrige, fremprovokeret af samme tankegang, raser stadig i Myanmar, næsten 60 år senere.

Et enkelt eksempel: Følgende er fra "Arméen der blev glemt", en bog af Erik Haaest, der sammenstiller breve og dagbøger fra danske frivillige i den britiske hær efter 2. Verdenskrig. Her et citat fra Willy Tønnesens dagbog (evt stavefejl er mine):

"Tidligt om morgenen torsdag den 7. august 1947 brølede vore biler gennem Calcuttas fornemme gader, men vi havde ikke kørt ret længe, før vi atter var ude i slumkvartererne. Klokken lidt i syv svingede vi ind i en stor park. Vi var ved målet. Midt i parken lå et stort hus, der havde set bedre dage. Her havde et indisk kompagni opslået kvarter. Officererne kunne engelsk. Fortalte, de havde en hård nat. 15 dræbte og en del sårede. Lige nu stilhed. -Stilhed før stormen! grinede en af inderne. Knap havde vi fået vores udstyr op på 1. sal, før der lød to store drøn, efterfulgt af heftig skydning med alle slags våben, forstætter Willy Tønnesen. Kommandoråb lød gennem parken. Det indiske kompagni rykkede ud i mindre sektioner. Skydningen kom fra en afstand på højst 200 meter. Mindre end 5 minutter senere meldte en løber, at forstærkning skulle komme omgående. To af vore sektioner, deriblandt min, rykkede ud med opplantede bajonetter. I løb gik det mod den berygtede bro, som englænderne kaldte "Helvedsbroen".
Det indiske kompagni havde prøvet at forcere den, men var slået tilbage med tab af en mand. .... Efterhånden kom vi i stilling og åbnede ild mod de høje huses vinduer. Det knitrede deroppe fra ti maskingeværer. De var vel 100-125 mand. Støvet fra murværket fløj til alle sider. Så gik det indiske kompagni til angreb. Vi fulgte dem gennem de brændende hytter, over gaden og ind i husene. Efter to timers kampe var vi herrer over situationen. En del bomber, rifler og håndgranater blev taget i forvaring. ... Vi havde fået vor ilddåb. Inderne mistede endnu en mand, der blev stukket ned med en af deres frygtede langknive i kampen om huset.
Resultatet af kampen er lige gjort op: 16 dræbte var blevet fundet, og lige så mange sårede. ...
Hist og her sprænges en bombe, men vi er holdt op med at løbe efter braget. I mange tilfælde betyder braget kun, at de søger at lokke os i baghold. Fordi de skal have nogen dræbt i den anden ende af området.. Vi går kun efter lyden fra skydning. ...
Alle søger at myrde alle. Byens brandbiler farer mindst 8 gange i døgnet ud til denne bydel. Det første døgn betød tab på 31 dræbte og mange sårede."

Ikke så fredeligt igen. Gandhi døde selv af den samme vold han havde sluppet løs - han blev dræbt af en af sine egne livvagter, der var vred over mordene på utallige hinduer, og placerede skylden på Gandhi.

Henrik

1:25 PM  

Send en kommentar

<< Home