Grundlovsdag
En tanke i anledning af grundlovsdagen:
Idag er det 156 år siden vi i Danmark fik vores første demokratiske grundlov. Set i forold til hvad der var før et syvmileskridt bort fra det reelle diktatur der var tale om. Dog var det kun godt 200.000 ud af en befolkning på 1,3 millioner, der havde stemmeret - godt 15% af befolkningen, og af dem var det kun et lille mindretal der opnåede at blive repræsenteret takket være valgreglerne (valg i enkeltmandskredse efter vinderen-tager-det-here-systemet).
Grundloven levede således reelt ikke op til at være demokratisk (demos - folket).
Siden er den situation blevet bedret betydeligt - kvinder, tyende og modtagere af fattighjælp (overførselsindkomster) har fået valgret. Hvis man ser på tallene er det idag imidlertid stadig kun godt 4 millioner ud af en befolkning på 5,4 millioner der har valgret - det er godt 75%.
Hvad med de sidste 25%?
Hvis man ser bort fra nogle hundrede tusinde fremmede statsborgere og nogle tusinde umyndiggjorte (de mister dermed også deres stemmeret) sidder vi tilbage med noget over en million danskere under 18 år der ikke har valgret og derfor ingen mulighed for at have deres interesser repræsenteret i Folketinget. Det kunne jeg godt tænke mig der blev lavet om på.
De forslag der har været fremme især fra venstrefløjen om at sænke valgalderen til 15 er umiddelbart lovende, men de løber ind i det problem at få 15-18-årige har forstand nok på samfundet til at kunne betror valgret. Det samme kan selvfølgelig siges om hovedparten af SF og Enhedslistens vælgere, men lad nu det ligge :-)
Hvad kan der ellers gøres?
Jo, i 2003 foreslog det tyske parti FDP (kan sammenlignes med et kryds mellem Venstre og de radikale) det såkaldte "Wahlrecht von Geburt an" - valgret fra fødslen. Kort og godt går forslaget ud på at børn fra fødslen får valgret, men at denne valgret bliver forvaltet af forældrene indtil børnene fylder 18. Mao, forældre tildeles ekstra stemmer pr barn.
Tænk lidt på den. Jeg kommer tilbage til emnet senere på bloggen.
Henrik
Idag er det 156 år siden vi i Danmark fik vores første demokratiske grundlov. Set i forold til hvad der var før et syvmileskridt bort fra det reelle diktatur der var tale om. Dog var det kun godt 200.000 ud af en befolkning på 1,3 millioner, der havde stemmeret - godt 15% af befolkningen, og af dem var det kun et lille mindretal der opnåede at blive repræsenteret takket være valgreglerne (valg i enkeltmandskredse efter vinderen-tager-det-here-systemet).
Grundloven levede således reelt ikke op til at være demokratisk (demos - folket).
Siden er den situation blevet bedret betydeligt - kvinder, tyende og modtagere af fattighjælp (overførselsindkomster) har fået valgret. Hvis man ser på tallene er det idag imidlertid stadig kun godt 4 millioner ud af en befolkning på 5,4 millioner der har valgret - det er godt 75%.
Hvad med de sidste 25%?
Hvis man ser bort fra nogle hundrede tusinde fremmede statsborgere og nogle tusinde umyndiggjorte (de mister dermed også deres stemmeret) sidder vi tilbage med noget over en million danskere under 18 år der ikke har valgret og derfor ingen mulighed for at have deres interesser repræsenteret i Folketinget. Det kunne jeg godt tænke mig der blev lavet om på.
De forslag der har været fremme især fra venstrefløjen om at sænke valgalderen til 15 er umiddelbart lovende, men de løber ind i det problem at få 15-18-årige har forstand nok på samfundet til at kunne betror valgret. Det samme kan selvfølgelig siges om hovedparten af SF og Enhedslistens vælgere, men lad nu det ligge :-)
Hvad kan der ellers gøres?
Jo, i 2003 foreslog det tyske parti FDP (kan sammenlignes med et kryds mellem Venstre og de radikale) det såkaldte "Wahlrecht von Geburt an" - valgret fra fødslen. Kort og godt går forslaget ud på at børn fra fødslen får valgret, men at denne valgret bliver forvaltet af forældrene indtil børnene fylder 18. Mao, forældre tildeles ekstra stemmer pr barn.
Tænk lidt på den. Jeg kommer tilbage til emnet senere på bloggen.
Henrik
7 Comments:
Det er jo også derfor valgretten skal forvaltes af forældrene.....
Der er så selvfølgelig problemet med hvilken forælder der skal forvalte stemmeretten hvis de ikke kan blive enige, men det kunne der altid findes en løsning på.
Personligt ser jeg en sådan valgret retfærdiggjort ved at vi idag har over en million danskere der ikke har nogen indflydelse på samfundets indretning.
At det har yderligere positive resultater vil jeg gerne komme tilbage til senere.
Henrik
Årrh,gider du lige,hvad er det lige du efterlyser ?Børnemagt nu,jeg troede det forlængst var lagt i graven med 70'ernes bortgang.Har vi ikke haft nok "hvæs ,hvin,det er et hundeliv at være bagårdskat"og andre pædagog fantasy "projekter"?Vågn dog op mand,valgrets alderen skal da op på 21 år igen.!
Peter B.
Peter B.:
Hvilken del af "forvaltes af forældrene" er det, du ikke forstår?
Jeg kan også sætte det ned på børneniveau: giv forældre en ekstra stemme pr. barn.
Glad nu?
Henrik
Mange børn,mange stemmer,det minder lidt om:meget kvæg,mange stemmer.Det troede jeg var fortid og noget der måske stadig kan findes i ulande.
Peter B.
Jeg tager dig på ordet:
Hvilke ulande findes det i?
Henrik
Det var jo ikke det det handlede om,men Masaierne i Centralafrika er et godt eksempel på rigdom,akumuleret i kvæg.I nyere tid i Danmark var en del af nytænkningen at stemmer ikke skulle tælles efter høveder,men efter hoveder,og herunder regnes selvtænkende voksne der er i stand til at træffe en beslutning,vel videne at der er fordele og ulemper ved politik.
V.H.Peter B.
Undskyld hvis jeg ikke kan se sammenhængen.
Jeg har som udgangspunkt et problem med at man man skal være med til at betale gildet så snart man tjener penge, men ikke må få lov til at bestemme hvordan de penge faktisk bruges bare fordi man ikke er over 17.
Jeg kan sagtens se problemet med at folk under 18 nok ikke har så fantastisk god en indsigt i verden til at man vil BETRO dem valgret, men det ændrer da ikke at de også har en interesse i hvordan samfundet opbygges.
Pt synes jeg feks det er betænkeligt at en vælgerblok på 1 million over den erhvervsaktive alder får lov til at blokere for ændringer i velfærdssystemet. Noget sådant kunne modvirkes ved at give 1 million yngre mennesker stemmeret, selv om denne så forvaltes af folk der er 20 år ældre end dem.
Bare ét eksempel af flere. Tænk over det.
Henrik
Send en kommentar
<< Home