onsdag, juni 08, 2005

Lidt nyt fra den 3. verden

Hurtigt nyhedsresume fra den 3. verden:

1) I Zimbabwe er den socialistiske regering under Mugabe igang med at "rydde ud i affaldet" efter eget udsagn. Det har indtil videre ført til at 30.000 er blevet arresteret, og 200.000 gjort hjemløse i løbet af bare en uge. Hvis samme effektivitet blev anvendt i landbruget kunne Mugabe nok også brødføde sin befolkning.

2) Malawi har den socialistiske regering problemer med udlandet fordi den malawiske regering har brudt FN-sanktioner mod Zimbabwe og leveret tåregas, der indtil videre har kostet 11 Zimbabwere livet.

3) I Sydafrika er socialisterne i ANC under hårdt pres efter 18 MFere er under anklage for massiv svindel i en korruptionssag, og vice-præsidenten Zuma (den sandsynlige efterfølger for præsident Mbeki) anmodes om at træde tilbage grundet en anden korruptionssag omfattende bla bestikkelse og svindel.

4) I Ethiopien har den socialistiske regeringen samtidig sat militæret ind mod studenter, der demonstrerede mod påstået massiv valgsvindel ved valget for 3 uger siden. 22 døde og over 100 blev såret efter der blev skudt ind i mængden. Samtidig er en af oppositionslederne og hans stedfortræder blevet arresteret.

På den anden side af Atlanten er problemerne ikke meget anderledes:

5) I Bolivia har en uhellig alliance af socialister, "indfødte" og narko-industrien (de demonstrerende narkobønder står for en tredjedel af verdens kokain-produktion) i snart 2 år sat landet på den anden ende med voldsomme demonstrationer (110 dræbte i konfrontationer med politi og militær i 2003) og krav om at staten skal stjæle de udenlandske investeringer i olie- og gasindustrien der er blevet opbygget de sidste 9 år. Da de de demonstrerende godt ved at de gasfelter de vil nyde godt af faktisk ligger i provinser hvor befolkningen ikke bare ikke støtter tyveriet, men også kræver autonomi, er de der for også mod en sådan. Landet er reelt delt mellem en vestlig del i Andesbjergene, hvor indianere (såcaldte Kolla´er) demonstrerer i hovedstaden La Paz for at overtage gasindustrien, og en vestlig del i lavlandet, hvor hvide og mestizer (blandet befolkning af hvid og indiansk herkomst) er for en fortsat privatisering. Den bolivianske præsident er ved at trække sig tilbage, og den designerede efterfølger har offentligt sagt at han vil sætte militæret ind mod de voldsomme demonstranter. Det kunne ende i borgerkrig.

6) I Brasilien har den socialistiske præsident Lula meget fredeligere problemer, nemlig beskyldninger om at hans regeringspartier er blevet betalt for at støtte ham.

Henrik