Og så til lidt lettere underholdning

Jeg har glædet mig i mit stille sind over at ingen indtil nu havde blogget om den kuturkronik Mikael Jalving stod for i JP 3/5. I den slagtede han stort set Richard Floridas tankesping om Den Kreative Klasse. Nu er Kim fra Uriasposten uheldigvis kommet mig i forkøbet, så istedet for et længere indlæg om kronikken kan De selv læse den her (Kim har været venlig og lagt den på nettet), og Kims behandling af den her.

Så kan jeg nemlig begrænse mig til bare at citere den del af kronikken der fik mig til at kluk-lé en 15-20 minutter efter jeg havde læst den:

USA er ved at blive overhalet ikke af goliatøkonomierne i Kina og Indien, men af lilleputterne fra Danmark og Nederlandene. Jeg går ud fra, at det er, hvad man mærker, når man står nede i Netto: suset! Wow! Danish Dynamite som i de glade dage i ‘92: Det kører for os!

Hvis man derimod er lidt ondskabsfuld, kunne man tro, at Florida, der understreger, at han er single og til kvinder, har forelsket sig i en skandinavisk sild, og det skal bestemt være ham tilgivet. Men kunne han så ikke bare indrømme det, så læserne véd, hvad det hele handler om? Man tænker unægtelig det samme ved synet af Floridas indeks over retten og lysten til at ytre sig frit. Øverst toner Sverige. Ikke Storbritannien eller USA eller Tyskland, men Sverige! Har Richard Florida mon nogensinde opholdt sig dér? Jeg kan ikke tro det. Prøv! Eller rettere: Lad vær’! Hvorfor spilde sin tid i Europas mest lukkede land, hvad angår debat og politik?

Personligt har jeg også undret mig over hvorfor resten af verden er så glad for det sidste levende levn af østblokken (bortset fra Grønland, Nordkorea og Odense Centralbibliotek, vel at mærke).

Henrik