onsdag, juni 01, 2005

Fallujah

Et af formålene med bloggen er at præsentere den anden side af de nyheder vi bliver pumpet med hver dag, hvor upraktiske detaljer er udeladt eller overset. Nogle af disse "nyheder" har jeg haft lyst til at blogge om en tid, så undskyld mig hvis en del af mine indlæg til at begynde med ikke umiddelbart vil være de mest aktuelle.

Tag nu Fallujah. Hvad kan du huske fra nedkæmpelsen af de islamo-fascistiske "oprørere" i efteråret? På baggrund at de Danske mediers dækning næppe meget andet end daglige beretninger om hvor mange dræbte der har været, og så de lejlighedsvise inviterede venstrefløjsere der fordømte de onde Amerikanere for faktisk at skyde igen når de blev angrebet fra diverse moskéer - og her ser vi bort fra at ingen gad nævne de 2000 Irakiske soldater der deltog i befrielsen af byen. En god gennemgang af hvad Koalitionen (altså: Amerikanerne og Irakerne) fandt da de befriede Fallujah kan du finde her.

Hvad det site ikke fortæller om er tilstandene før befrielsen.

The Guardian (ikke ligefrem en pro-Amerikansk avis) har følgende ordskifte fra deres besøg hos en flok "frihedskæmpere" i byen lige før Koalitions-styrkerne rykkede ind:

In the front yard of a half-built house in Falluja, a dozen fighters sat in a semicircle. With Kalashnikovs in their laps and copies of the Qur'an in their hands, they stared at us suspiciously. The silence was punctuated by the sound of mortar shelling. With each explosion, the fighters would cry, "Allahu Akbar".

Eventually, the mujahideen started talking: "Who are you?" "What do you do?" "Why the big cameras?"

But mostly they were interested only in converting us to Islam. They were still describing the pains I would go through in hell when another fighter, a short thin teenager, appeared. He was still dressed in his white pyjamas and rubbed his eyes as he listened to the conversation.

"What are you doing?" he asked one of the fighters.

"We are preaching to them about Islam," said the fighter.

"Why? They are not Muslims?"

"No."

The young man looked with puzzlement at the other fighter and said: "But then, why don't we kill them?"

For civil-befolkningen i byen var det heller ikke ligefrem et paradis at være "befriet" af "frihedskæmperne". Knight Ridder - også langt fra fans af den nuværende Amerikanske administration rapporterede:

Other residents said foreign militants wore out their welcome months ago, when they imposed a Taliban-like interpretation of Islamic law that included public floggings for suspects accused of drinking alcohol or refusing to grow beards. Women who failed to cover their hair or remove their makeup were subjected to public humiliation. Those accused of spying for Americans were executed on the spot, residents said.

The turning point for a young man named Hudaifa came the day he saw a Yemeni fighter whipping an Iraqi in a public square. He recalled his humiliation this week in a conversation with other Fallujah residents now in Baghdad. Still fearful, the men asked that their last names not be published.

"An outsider beating an Iraqi in his own town?" Hudaifa asked, outrage still in his voice. "It's such a shame for us."
.................
Families fled to nearby villages. When they returned to check on their homes, many found small groups of foreign fighters camped out in their living rooms.

Abu Omar Daoud, for example, opened his front door this week to the surprise of eight militants hiding in the house that his family had fled. Only two were Iraqis, said the 35-year-old truck driver. The rest were Syrians.

Daoud said he demanded that the men leave immediately. The fighters rose, reached for their guns and told him he was being impolite.
..................
If he kicked them out, Daoud figured, he faced two choices: die in a U.S. air strike or be killed as a traitor by the militants. He shut his front door and walked away.

Hyggelige mennesker.

Henrik

Update:

Det slog mig at det her måske også er på sin plads kort at nævne "frihedskæmpernes" tendens til at lyve hurtigere end en hest kan løbe når det drejer sig om at se sejere ud end deres kujonagtige opførsel reelt berettiger dem til. Vi kan tage 17. November 2004, midt under befrielsen af Fallujah som eksempel:

Den dag påstod "modstanden" således at den slog 146+ Amerikanere ihjel. Det reelle tal var: én, nemlig Lance Corporal Michael Wayne Hanks, der for den sags skyld tidligere var blevet dekoreret for at redde en Irakisk drengs liv i Maj 2003.

Valgfrie andre løgne fra "modstandsbevægelsen" den dag inkulderede at Amerikanerne var onde og brugte kemiske våben i Fallujah samt at "Oprørerne" var heltemodige og havde taget 36 Amerikanske fanger. Den sidste løgn prøvede de endda at smøre ekstra tykt på ved at klæde sig selv ud som amerikanske soldater og filme det. End ikke al-Jazeera troede på den, og afviste deres video.

Denne del af "reportagen" om de "kemiske våben" tager imidlertid stikket hjem:

The correspondent noted that all those who had died were killed by some sort of chemical gas since their bodies were bloated, as if inflated from all sides, and yellow...
Umiddelbart som man forventer rådende lig vil opføre sig. Men, men, men:
....but without odor – except for a few that the witness said gave off a pleasant smell as is expected of the bodies of martyrs.
Den er skam god nok: islamofascister dufter dejligt når de rådner.

Helt ærligt! Lige præcis HVOR dum skal man være for at blive "martyr" for Islam?

Henrik